Udlægning af træflis i havebede

Del denne sideShare on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInPin on Pinterest

Udlægning af træflis i havebede hindrer ukrudt og giver samtidig en pæn og dekorativ bund i bedet.

Du skal lægge mindst 12 cm. flis i bedene for at hindre dannelse af ukrudt. Træflisen formulder gradvist og skal derfor suppleres hvert andet eller hvert tredje år.

Hvis det kun er muligt at lægge et mindre lag, bør du anvende en fibertex ukrudtsdug under flislaget. Det bør være Fibertex (copyright) eller en anden kraftig dug på 125 g/m2 eller mere. Brug ikke tyndere duge fra for eksempel Jem og Fix. De har ikke nogen større effekt på ukrudtet.

Der findes mange former for træflis. Hvis du har et større bed, kan du med fordel anvende
revet granflis eller sorteret fyrrebarksflis, da disse sorteringer er relativt billige. Køb ikke store mængder træflis i poser hos dit lokale byggemarked. Det er langt billigere at få det tippet af fra en lastvogn.

Ved mindre bede kan du anvende mere dekorative sorteringer som for eksempel egeflis eller maghoniflis. Et populært valg er kakaoflis, der er lavet af kakaoskaller fra chokoladeindustrien.

Fælles for alle flisetyperne er, at det er et restprodukt fra træproduktion eller anden produktion.

Udlægning af træflis er derfor en miljøvenlig form for ukrudtsbekæmpelse.

Du undgår samtidig gift i din have.

Del denne sideShare on FacebookShare on Google+Tweet about this on TwitterShare on LinkedInPin on Pinterest